Denne tur er det perfekte afbræk fra hverdagen, og en weekend ud over det sædvanlige, for dig, som holder af naturen og gerne vil forkæle dine sanser. Se det Sydfynske Øhav fra sin vandsiden i kajak og nyd dejlige måltider samtidig med at du bruger dig selv og din krop aktivt.
Inden afgang lørdag formiddag gennemgås sikkerhed og grundlæggende ro teknik, så alle kan være med. Derefter varmer vi op med en hyggelig tur til Bjørnø, hvor vi spiser en dejlig frokost i naturen.
Efter dette hvil går turen videre til Avernakø, hvor vi skal spise et herligt aftensmåltid og overnatte. Derudover bliver der god tid til at nyde naturen og hinandens selskab.
Søndag morgen vågner du til duften af nybagt brød og efter et godt morgenmåltid, går turen i kajak tilbage til Faaborg. Der vil være ankomst midt på eftermiddagen, så du stadig kan nå at fordøje indtrykkene inden en ny uge starter.